Åh nej..: Risiko for kraftig regn, skybrud og torden
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det bliver en våd omgang i morgen, søndag. Så våd, at der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud over Sydhavsøerne ifølge DMI.
Som vi tidligere lørdag fortalte her på folketidende.dk, så kan vi se frem til et vejrskift i denne weekend.
Fra sol og sommervarme lørdag til regn og lavere temperaturer søndag.
Og nu er der noget, der tyder på, at vi måske ikke kan nøjes med nogle få millimeter regn.
DMI har lørdag kort før middag udsendt en melding om, at der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud på både Lolland og Falster.
Meldingen gælder fra søndag morgen klokken 6 til søndag eftermiddag klokken 17. Her kan der lokalt falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer, Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på en halv time.
Derudover kan regnvejret være ledsaget af torden, skriver DMI på instituttets hjemmeside.
- Det hele skyldes et lavtryksområde med udbredt regn og tordenbyger, som i øjeblikket ligger over den sydvestlige del af Frankrig og har kurs mod nordøst op gennem Tyskland. Nedbørsområdet vil ud på natten også nå frem til Danmark.
- Prognoserne indikerer, at den kraftigste regn vil falde over den sydøstligste del af Danmark og over Østersøen, men hvis lavtrykket tager en lidt anden kurs, vil den kraftigste nedbør derfor kunne falde lidt længere mod øst eller vest, alt afhængig af lavtrykkets bane, skriver DMI's vagtchef Anja Bodholdt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker