De store vandmasser, som tidligere på ugen er drevet op i Den Botniske Bugt, skabte forhøjede vandstande flere steder i landsdelen på deres vej tilbage.
Hos både Guldborgsund Redningsberedskab og Lolland Brandvæsen holder man derfor også et vågent øje med situationen.
Viceberedskabschef hos Guldborgsund Redningsberedskab, Bjarne Larsen, fortalte fredag middag, at de forsøger at danne sig et overblik.
- Så længe, vandet stadig stiger, er en pumpeindsats ikke hensigtsmæssig. Derfor venter vi, til vandet begynder at trække sig tilbage, og så prioriterer vi og indsætter pumper de steder, hvor det eventuelt måtte være nødvendigt, siger Bjarne Larsen, der har indsat to rekognosceringshold; et som kører på Lollandssiden, og et som kører på Falstersiden.
Ifølge Bjarne Larsen er det i Guldborgsund Kommune Guldborg og Sortsø, der i øjeblikket er hårdest ramt.
Se billeder - KLIK HER Og flere billeder her: KLIK
På Lolland var det især Lilleø, der blev holdt under observation. Beboerne på øen frygtede nemlig, at situationen skulle ende med at blive meget alvorlig.
- Her pressede vandet meget på diget, siger brandchef Finn Antonisen, som dog understreger, at de er rustede til at håndtere oversvømmelser der, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Derudover er vi ude og pumpe vand væk fra nogle huse ved blandt andet Søllested og Gloslunde, tilføjer han.
Både Finn Antonisen og Bjarne Larsen fortæller, at det er svært at sige, hvor langt tid arbejdet med oversvømmelserne kommer til at tage. Det afhænger nemlig af, hvornår vandet begynder at trække sig tilbage, og hvor lang tid pumpearbejdet herefter tager.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde