Beredskabsstyrelsen opruster på grund af stormvarsel
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen
Ekstra 65 mand sættes ind og der er ekstra vagthold på alle styrelsens centre.
Beredskabsstyrelsen øger sit beredskab på grund af mandagens stormvarsel fra DMI. Ekstra 65 mand sættes ind, og der er ekstra vagthold på alle styrelsens centre. Desuden står frivillige parat til at blive sat ind.
Det oplyser Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Beredskabsstyrelsens mandskab og materiel kan eksempelvis sættes ind ved oversvømmelser, eller hvis væltede træer skal fjernes.
De ekstra vagthold, der skal forstærke det normale beredskab, vil være klar fra middagstid.
Der indkaldes 14 mand ekstra på hvert af styrelsens beredskabscentre i Jylland og på Sjælland, samt ni ekstra mand på centret på Bornholm.
Desuden sættes 30 mand på hvert center på tilkaldevagt, ligesom frivillige bliver bedt om at holde sig klar til at komme på vagt.
Stormen, der er på vej ind over Danmark, ventes fra middagstid at forstyrre trafikken over Storebælt.
Allerede fra klokken 11 ventes et vindvarsel, der fraråder kørsel for høje, lette køretøjer, og mellem klokken 16 og 20 ventes Storebæltsbroen helt lukket, fordi vindstyrken i det tidsrum kan nå over stormstyrke på 25 meter per sekund.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker