Blæsten skaber problemer

Guldborgsund Redningsberedskab måtte tirsdag eftemiddag rykke ud til Kohaven lidt uden for Nykøbing, hvor et stort egetræ spærrede vejen i begge retninger.

Det store træ, der hverken var råddent eller placeret specielt udsat, knækkede ifølge Folketidendes reporter midt over som følge af den kraftige blæst.

Træets top er ved mødet med jorden smadret, og det resulterede også i en del løse grene.

Ifølge indsatsleder Brian Midjord måtte redningsberedskabet tilkalde Falck, som sammen med skovløberen fik det meste af træet trukket ind i skoven ved hjælp af en stålwire. Omkring klokken 15.15 - cirka en time efter, redningsberedskabet fik meldingen - var vejen derfor farbar for bilisterne igen.

Brian Midjord fortæller, at redningsberedskabet indtil videre ikke har haft travlt på grund af blæsten. Hos Dansk Autohjælp beretter den vagthavende, at de har valgt at opruste beredskabet, så også de kan rykke ud, hvis stormen forårsager flere problemer i landsdelen.

Foto: Foto: Claus Hansen

Den kraftige blæst var tirsdag skyld i, at et egetræ væltede og spærrede Kohaven ved Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret