Danmark må vente en uges tid på sommervejr
Solen vil kun komme på gæstevisit i weekenden, hvor lørdagen bliver den varmeste dag.
Flere ugers ophedet valgkamp er slut, og nu kan hovedparten af Folketingets politikere tage sig en slapper. Men de kommer til at se langt efter sol og varme.
I weekenden passerer temperaturerne ikke 20 grader, og solen vil kun gæsteoptræde.
- Danmark ligger på den forkerte side af en front, hvor kold luft fra nord slås med varm luft fra syd, og derfor er der ikke udsigt til særlig sommerligt vejr, siger Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved DMI.
Fredagen vil være præget af skyer og småregn. I løbet af eftermiddagen begynder det at klare op nordfra med solskin, som breder sig til den sydlige del.
- Men det bliver ikke voldsomt meget solskin, og de fleste steder begynder der at dukke byger op. Lokalt i form af tordenbyger, siger han.
Vinden bliver let til frisk og temperaturerne vil bevæge sig i et spænd fra 13 til 17 grader.
- Så det er ikke den mest spændende dag. De fleste vil nok opleve vejret som en smule kedeligt, siger Henning Gisselø.
Lørdag ser lidt pænere ud med noget mere sol end fredag.
- Hele landet skal nok få solen at se, og det bliver noget varmere. Op til 20 grader. Men man skal fortsat indstille sig på sig spredte byger, siger han.
Søndag holder det tørt de fleste steder. Kun i de østlige egne kan der falde lidt regn.
- Og så skal man ikke forvente særlig meget sol. Nok mindre end om lørdagen, siger Henning Gisselø.
- Vi skal nok hen i nærheden af næste weekend, før der er optræk til rigtig sommervejr. Fredag i næste uge skulle det blive over 20 grader, men i øjeblikket ligger Danmark altså inde i en kølig frontzone.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned