Dansk Autohjælp: Værst i Holeby

Af Jakob Poulsen og Jesper Bøgh


Dansk Autohjælp i Toreby forventer en travl mandag morgen med masser af fritrækninger af bilister, der er strandet i sneen rundt om på Lolland-Falster.

Ved syv-tiden var der mest travlt i Holeby-området, fortæller Ghita Hansen fra Dansk Autohjælp.
- Jeg har i øjeblikket en, der prøver at trække rundt med et par lastbiler dernede. Den ene er kommet fri, men lige nu er han på Sognevej, og der kan han kun komme ind fra den ene side, for der er simpelthen drivedannelser over det hele, forklarer hun.

Bortset fra disse opgaver har det ifølge Ghita Hansen indtil videre været en stille nat og morgen, men hun forventer, at der er tale om stilhed før storm.

Folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne følger situationen løbende.

Se billeder fra søndagens snesituation her

Se billeder fra mandagens snesituation her

Foto: Sådan så der ud på Sydøstlolland søndag, hvor Dansk Autohjælp også havde travlt.

Snevejret har foreløbig givet Dansk Autohjælp mest at se til i Holeby-området.

Offentliggjort Sidst opdateret