De sydlige dele bliver igen hårdt ramt
Foto: Sådan kommer det formentlig til at se ud flere steder i dag. Billedet er fra Nysted-kanten 10. januar.
Sådan kommer det formentlig til at se ud flere steder i dag. Billedet er fra Nysted-kanten 10. januar.
Sne og blæst venter i eftermiddag og først på aftenen. Sydfalster og Sydlolland vil igen blive hårdt ramt af snefygning, forudser meteorolog.
Af Jesper Bøgh og Margit Olsen
Snekaos venter senere i dag på Lolland-Falster. Det forudser meteorolog Jesper Thiesen fra vejrtjeneste ConWx.
- Sidst på eftermiddagen passerer en koldfront, som medfører en del sne. Samtidig begynder det at blæse op, så især områderne Sydlolland og Sydfalster, som stadig har meget sne liggende, vil opleve at blive hårdest ramt, siger Jesper Thiesen.
Han oplyser, at vindstødene især i de sydlige egne vil være af kulingstyrke, hvilket vi skabe en del snefygning.
- Ved cirka 20-tiden vil det holde op med at sne over Lolland-Falster, men det vil fortsat blæse og dermed skabe snefygning. Ifølge vores prognoser vil der forekomme snefygning helt frem til torsdag morgen, siger han.
Hos Dansk Autohjælp er alle mand sat til at have tilkaldevagt for at være klar, hvis den lovede sne giver trafikken problemer.
- Onsdag formiddag blev der kaldt ekstra mandskab ind og så har vi de øvrige ansatte på standby, siger Ghitta Hansen fra kontoret i Øster Toreby. Hos Falck oplyser, vagtcentralleder Finn Romanowski, at man her har en plan B i skuffen, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Vi har endnu ikke taget nogle ekstra tiltag, men vi har ekstra mandskab i baghånden vi kan kalde ind, hvis det bliver nødvendigt, siger han.
Vejmand i Park og Vej Lolland John Andersen, fortæller at man først på formiddagen begyndte at salte de større veje.
– Men vi overvejer, om vi skal i gang på de mindre klasse 2 veje. Vi skal jo spare på saltet. Hvis det begynder at fyge meget, bruger vi slet ikke salt, fordi det så bare blæser væk, siger han.
I Guldborgsund kommune kørte saltvognen også ud i formiddag, mens man i øvrigt afventer situationen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde