Den første efterårsuge kommer med sol og lun luft
Foto: Carsten Snejbjerg
Carsten Snebjerg. Polfoto
Den første uge i dette efterår bliver både lun og solfyldt de fleste steder.
Sådan lyder den gode nyhed til de danskere, der ikke er helt parate til at lade sommeren glide af hænde.
- Det bliver efterhånden pænt vejr. Der kommer endnu lidt småregn og byger mandag i især den sydlige del af landet, men ellers klarer det op med solskin og temperaturer, der kommer op over 20 grader flere steder i løbet af ugen, siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved DMI.
Op til weekenden forventes temperaturerne at stige en smule.
- Onsdag, torsdag og fredag kan vi godt komme op på en 22-23 grader nogle steder, siger Klaus Larsen, der ikke vil udelukke, at det lokalt kan blive en meteorologisk sommerdag på over 25 grader.
Sommeren har generelt været gavmild med masser af sol og høje temperaturer, men den smækkede med døren i weekenden, og især København fik store mængder regn.
Men prognoserne for den kommende tid er stabile og holder ved ind i måneden.
- Det ser noget mere tørt ud her i starten af september, og det ser ud til at fortsætte et pænt stykke ind i september. Den første uge er en lille smule mere varm end normalt, men ellers er det forholdsvist normalt september vejr, siger DMI's meteorolog.
Efteråret i Danmark kan normalt være ensbetydende med regn og rusk, men den første uge viser altså ingen tegn i den retning.
- Det er en stille uge med lune temperaturer og svage vindforhold, så det bliver en fredelig uge på vejrfronten, siger Klaus Larsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker