Snerydningsmandskabet på Lolland-Falster har knoklet med at rydde vejene for fygesne siden meget tidligt i morges. Man begyndte med store veje, og da det lysnede kom turen til de mindre veje.
I Lolland Kommune forventer man, at alle kommunens veje er ryddet inden fyraften, i hvert fald i et spor.
- Lige nu arbejder vi ved Hyldtofte-Østersøbadet, og her ser det noget slemt ud. men vi skal nok få gravet i hvert fald et spor fri på vejene i dag. Så må vi bruge de næste dage til at udvide og rydde op, fortæller Finn Kok fra kommunens sneberedskab.
Hans kollega Erik Andersen har arbejdet på den vestlige del af Lolland, og her er problemerne ikke så store.
- Vi får ryddet inden fyraften, siger Erik Andersen.
Også i Guldborgsund kan man se en ende på de lukkede veje.
- Nu bliver vi, til vi er færdige. En meget træt driftsleder Poul Henning Nielsen fra Guldborgsund kommune melder mandag eftermiddag, at alle veje vil blive gravet ud inden mandskabet kører hjem til en velfortjent lur. Gedserområdet er næsten i orden.
– Her mangler kun vejen ud til fyret, og vi er i fuld gang, siger Poul Henning Nielsen.
Værst ser det mandag eftermiddag ud i Vantore området. På det sydøstlige hjørne af Lolland har driverne været meget store. Fire gummigeder, to traktorer og 11 rendegravere er i fuld gang.
Hos Dansk Autohjælp har mandag eftermiddag været stille og rolig. – Efter morgenens fritrækninger og starthjælp har der kun været almindelige dagligdags opgaver, fortæller Ghita Jalkowitz fra dansk Autohjælp i Toreby.
På grund af de områder på Syd- og Østlolland, hvor der stadig er sneproblemer, kan Falck stadig trække på millitær assistance, når det gælder akutberedskabet.
- Vi har stadig en millitær ambulance og to millitære køretøjer i området til at bistå brandvæsen og politi, siger stationsleder hos Falck, Bjørn Nielsen.
Se dagens snebilleder her
Af Margit Olsen og Michael Torfing
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned