- Det er håbløst lige nu
Foto: Ingrid Riis
.
De kommunale vejfolk kæmper flere steder en hård kamp med at få saltet til at blive liggende på vejene. Der er glat mange steder, lyder meldingen fredag morgen.
Vejfolkene i de to lokale kommuner er fredag morgen i fuld gang med at salte rundt omkring. Men de store mængder vand, der ligger alle steder, gør det til en vanskelig kamp.
- Det er meget glat derude. Vi har saltet på de større veje, men flere steder render vandet ind over vejen og skyller saltet væk igen. Det er håbløst lige nu, lyder det ved 06.15-tiden fredag morgen fra Niels Henning Petersen, vintervagt hos Guldborgsund Kommune.
Det er særligt i de lavtliggende områder, hvor vandet løber ind over vejene og skaber problemer for saltningen. Og på vejen mellem Øster Toreby og Nysted - ikke mindst omkring Fuglsang og videre mod Nysted - er det særligt slemt, lyder det fra vintervagten.
- Man skal virkelig passe på, advarer han.
Aktuelt er vejfolkene i gang med at salte de store klasse 1- og klasse 2-veje, og derefter kommer turen til de mindre klasse 3-veje i det omfang, man kan nå det.
De veje i kommunen, der blev spærret i går på grund af vand på vejen, er fortsat spærret. Det drejer sig blandt andet om:
Hos Lolland Kommune oplyser park- og vejchef Kjeld Jensen ved 06.30-tiden, at man har været i gang med at salte de store klasse 1-veje siden klokken 04, og de knap så store klasse 2-veje begynder man at salte klokken 07. Derefter vil man salte klasse 3-vejene efter behov.
Også i Lolland Kommune gælder det, at de veje, der var spærret i går torsdag, fortsat er spærret i dag fredag.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker