Det kan blive ekstremt glat, understreger vejchefen
Fredag morgen har det været meget glat på de lokale veje. Foto: Lars Hovgaard
Lars Hovgaard
Park- og Vejchefen i Lolland Kommune understreger, at trafikanterne skal være opmærksomme hele dagen.
Park- og Vejchef i Lolland Kommune, Kjeld Jensen, fortæller, at der fredag morgen er glat mange steder. Både på de største, men i særdeleshed på de allermindste veje, de såkaldte klasse 3- og 4-veje, der ikke bliver saltet.
De noget større veje, klasse 2-veje, har både torsdag og fredag fået et lag, men der kan gå et stykke tid fra, at saltet er smidt på vejene, til at det rigtigt virker, forklarer Kjeld Jensen.
- Nogle steder salter vi med befugtet salt, altså med en saltlage med vand. Det virker relativt hurtigt, men mange steder tørsalter vi, og der skal bilerne, cyklerne og de gående massere det ned. Typisk har det en effekt en times tid efter, det er lagt, men det kommer an på trafikken.
Ekstremt glat
Kjeld Jensen understreger, at trafikanterne skal være opmærksomme hele dagen, ikke kun fra morgenstunden, hvor vi ligger under frysepunktet.
- Det er meget skiftende vejr i dag (fredag, red.). Man skal være opmærksom på, at det skifter mellem sne, regn og slud. Og snart går det over i plusgrader. Men det skal man ikke lade sig narre af. Vejbanerne er stadig kolde, der kan komme til at ligge islag med sne ovenpå, og det kan blive ekstremt glat. Man skal passe på og stadig køre forsigtigt, siger Park- og Vejchefen.
Når vi er kommet gennem lørdagen, forventer Kjeld Jensen også, at vi for en tid er færdige med de meget glatte veje.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker