DMI afblæser varsel om kraftig regn

DMI har nu afblæst det varsel om kraftig regn over Lolland og Falster, som man ellers sendte ud tidligere i morges. Varslet gælder nu kun for Nordjylland.

En besked, der givetvis vil blive modtaget med tilfredshed ikke mindst i de områder af Lolland-Falster, som allerede er blevet ramt af oversvømmelser.

I går blev det flere gange varslet, at Sydhavsøerne ville blive ramt af et kraftigt regnvejr allerede i nat, men også det slap vi nogenlunde nådigt fra.

Ifølge DMIs borgervejr er Væggerløse det sted, der indtil videre har fået mest vand fra oven. Her er der målt 10,3 milimeter. I Gedser er der målt 9,3 milimeter, I Maribo 9,2 og 8,9 i Toreby.

OPDATERET: Lolland-Falster er til en vis grad sluppet for de voldsomme regnmængder, der var varslet til at ramme os i nat. Og et nyt varsel om mere regn, der blev udsendt i morges, er nu afblæst igen.

Offentliggjort Sidst opdateret