DMI: - De kan især være kraftige over Falster
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Torsdagens vejrudsigt er ikke noget at råbe hurra for, hvis man er til sol og varme.
DMI har, som tidligere omtalt her på folketidende.dk, udsendt et forvarsel om kraftig regn - indtil videre for hele landet - fra fredag aften.
Men allerede i dag, torsdag, kan vi få en forsmag på, hvad der måske venter os i weekenden.
Torsdagen bliver nemlig endnu en dag, hvor den står på byger - og de kan især over Falster, Møn og Sjælland lokalt være kraftige og ledsaget af torden. Det skriver DMI's vagthavende meteorolog Lene Dolmer i en opdatering på DMI's hjemmeside kort før klokken 6 torsdag morgen.
Den gode nyhed er, at det i løbet af eftermiddagen og i aften skulle begynde at tynde ud i bygerne, og man vil flere steder få solen at se, inden den går ned. Temperaturerne kommer op mellem 18 og 22 grader - varmest over den østlige del af landet, og vinden bliver svag til jævn omkring sydvest, skriver DMI.
Meteorologerne har endnu ikke opdateret forvarslet om weekendens regnvejr, men det ventes at ske i løbet af torsdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker