DMI med ny melding om weekendens regnvejr: Sådan bliver det på LF
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det kommer til at regne fredag aften og det meste af lørdagen - og nogle steder meget endda. Men på Lolland-Falster bliver det næppe nær så slemt som eksempelvis på Sjælland.
Mange har nok fulgt en del med i opdateringerne fra DMI det seneste døgns tid om det kraftige regnvejr, som er på vej op over landet sydfra.
Men nu er der til en vis grad godt nyt fra DMI til os, der bor eller opholder os på Sydhavsøerne. Det ser nemlig ikke ud til, at regnvejret bliver nær så kraftigt i vores landsdel, som det eksempelvis ventes at blive på Sjælland.
- I øjeblikket ser det ud til, at de fleste får omkring 10 millimeter - lokalt måske 25 til 30 millimeter, men vi kan ikke udelukke, at der lokalt kan falde endnu mere, fortæller DMI's vagthavende meteorolog Lene Dolmer til Folketidende fredag ved 11.30-tiden.
Regnvejret trækker som nævnt op over landet sydfra og vil derfor også ramme Lolland-Falster som en af de første landsdele. Men til at begynde med er det mere bygeagtigt, og det vil formentlig først være i nat og i morgen- og formiddagstimerne lørdag, at det bliver værst hos os - og det vil nok regne længst tid på Falster.
- Det vil langtfra være alle, der vil opleve det som voldsom heldagsregn, siger Lene Dolmer, der heller ikke vil udelukke, at regnvejret når at trække så langt mod nord, at man kan få et glimt af solen først på aftenen lørdag.
Hun understreger dog, at prognoserne som altid er forbundet med en smule usikkerhed, hvis regnvejret tager en anden bane end ventet.
DMI har fortsat et varsel ude om såkaldt "voldsomt vejr" for Lolland og Guldborgsund kommuner gældende fra fredag klokken 17 til lørdag klokken 17, hvor der kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer, og hvor der ligeledes kan opstå lokale skybrud med mere end 15 millimeter på en halv time.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned