DMI: NATTEFROST PÅ VEJ TIL LOLLAND-FALSTER
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det milde efterår bliver sat på pause i næste uge.
Selvom efteråret officielt så småt nærmer sig afslutningen, er det ikke meget, vi har mærket til den kulde, der normalt følger med årstiden. Indtil nu. For noget tyder på, at mere vinterlige temperaturer er på vej til Lolland og Falster.
Ifølge DMI's prognoser kan vi i slutningen af næste uge se frem til dagtemperaturer under fem graders varme og nattetemperaturer omkring eller endda under frysepunktet.
Faktisk er der udsigt til lidt af et temperaturdyk fra den ene dag til den anden i næste uge. Fra onsdag til torsdag daler dagtemperaturen således fra 10 grader til blot fire grader på Falster og fra ni til fire grader på Lolland.
Fredag i næste uge kan vi endda få dagtemperaturer ned til blot to-tre graders varme, og natten til både fredag og lørdag kan nattetemperaturerne nå ned på frysepunktet eller lige under. Det bliver dog også nogle solrige dage ifølge DMI.
Indtil da bliver det mest gråt i gråt med dagtemperaturer omkring 10-12 grader og nattetemperaturer tre-fire grader koldere.
Udsigten til nattefrokost kommer efter en oktober måned, der har været usædvanligt varm på Sydhavsøerne - det kan du læse mere om HER.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned