DMI om lokal regnmåling: - Ret voldsomt!
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det varslede regnvejr har nået Sydhavsøerne, og på Femø har de allerede mærket, hvad "kraftig regn" vil sige.
Det regner over Lolland, Falster og småøerne søndag morgen, og det vil det blive ved med det meste af dagen.
DMI har opjusteret lørdagens risikomelding til et egentlig varsel om kraftig regn.
Og ved Nørreby på Femø har de allerede fået at mærke, hvad det vil sige. Her registrerede en målestation 7,9 millimeter regn på bare 10 minutter, skriver DMI på deres hjemmeside i en opdatering søndag klokken 8.30 og tilføjer: "Det er ret voldsomt!".
På DMI's målestation i Gedser har man kort før klokken 9 registreret 13,1 millimeter regn siden klokken 04.10 søndag morgen, og i Abed på Lolland har man foreløbig målt 10,2 millimeter på et par timer. Her begyndte regnen først kort før klokken 7.
Der er ikke nedbørsdata fra målestationen i Langø.
DMI's varsel om kraftig regn og lokale skybrud gælder frem til klokken 18 søndag, og man forventer, at der vil falde mellem 25 og 35 millimeter i løbet af seks timer. Derudover er der risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på en halv time.
Der er dog lys for enden af tunnelen, for ifølge prognoserne skulle det klare op først på aftenen, så vi kan nå at få solen at se, inden den går ned. Sommervarme skal vi ikke vente os i dag. Ifølge DMI kommer temperaturen næppe over 17-18 grader.
Hvor meget regn er der faldet hos dig? Skriv gerne til os på mailen nyhedsdesk@folketidende.dk. Her kan du også sende billeder af regnvejret.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker