DMI: Risiko for snestorm i weekenden på Lolland-Falster
OPDATERET: Nyeste prognoser fra DMI varsler risiko for snestorm over Lolland-Falster i weekenden.
Lørdag kan meget vel blive dagen, hvor mange lokale husejerne skal have de sidste planter, som ikke kan tåle frost, indendørs. Saltposen skal findes frem fra gemmerne og vinterdæk og sprinklervæske tjekkes på bilen.
DMIs metrolog Mogens Rønnebeck fortæller, at de nyeste prognoser har opjusteret mængden af nedbør i weekenden. Og der er både sne og slud i forudsigelsen.
Et lavtryk uddybes i weekenden lige sydøst for Danmark, og det sender fronter op over den østlige del af landet. Samtidig frisker vinden op fra nordøst, og kold luft strømmer ned over landet fra Sverige. Da luften således bliver koldere, og nedbøren mere intens, går nedbørformen først på lørdagen mere og mere over i slud og senere sne. Lavtrykket fjerner sig kun langsomt mod øst, så snevejret fortsætter søndag i den sydøstlige del af landet, skriver Mogens Rønnebeck i DMS seneste opdatering fredag middag.
Vindstyrken tager til fra lørdag til søndag, og der ventes frisk vind til kuling fra nord ned over Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Det er noget usikkert, hvor meget sneen kan fyge i den ret kraftige vind. Sneen forventes at være noget våd i lufttemperaturer nær eller lige over frysepunktet, og da jorden endnu er forholdsvis varm vil fygning nok ikke blive særlig udbredt.
Nedbørmængderne er også noget usikre, men hvor der falder mest ventes mellem 10 og 20 cm sne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned