DMI: Sommervarmen fortsætter på Sydhavsøerne
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
I denne uge begynder skolerne igen, men sommervejret fortsætter ufortrødent på Lolland og Falster med næsten 30 grader, når det bliver varmest.
I dag, mandag, begynder skolen igen for eleverne i folkeskolerne i Lolland og Guldborgsund kommuner.
Dermed er sommerferien forbi for mange af os, men det betyder ikke, at sommeren er slut ifølge kalenderen. Og kigger man på DMI's prognoser for vejret de kommende 10 dages tid, bliver man bekræftet i den opfattelse.
Vi kan nemlig se frem til masser af sol og sommervarme de kommende dage, hvis man skal tro DMI.
Frem til og med næste onsdag, 21. august, er der således ingen dage, hvor DMI forventer ret meget regn i vores landsdel. Tværtimod får vi langt de fleste dage meget eller en del sol, og temperaturerne kan komme helt op omkring 27-28 grader, når det bliver varmest.
De varmeste dage skulle ifølge prognoserne blive de to kommende onsdage, hvor man på Lolland kan få op til 28 grader nu på onsdag og 27 grader næste onsdag. På Falster forventes der op til 25 og 27 grader de to dage.
Men også de øvrige dage bliver ganske lune, og ifølge DMI er der ingen af dagene, hvor temperaturen ikke når op på 20 grader eller mere i dagtimerne.
Særligt perioden fra tirsdag til fredag i denne uge ser sommervarm ud med højeste dagtemperaturer på mellem 24 og 28 grader. Vinden bliver let til jævn de dage, hvor det kommer til at blæse mest.
Så måske skal badetøjet og solcremen ikke pakkes væk endnu..?
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned