Drivvåd tirsdag: Så længe bliver det ved
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Regnvejret over Lolland-Falster, der begyndte mandag, fortsætter til langt ud på tirsdagen.
Der er god grund til at tage paraply, regntøj eller hvad du har derhjemme af den slags udstyr, med igen i dag, hvis du skal udenfor.
For ifølge DMI, så vil det regnvejr, der allerede i går mandag gav en del vand til både Lolland, Falster og småøerne, fortsætte næsten hele dagen i dag, tirsdag.
Faktisk skal det regne helt frem til ved 21-tiden tirsdag aften, og DMI har også fortsat en melding ude om risiko for kraftig regn for både Lolland og Guldborgsund kommuner frem til klokken 22 tirsdag aften.
Risikomeldingen er gældende fra i går mandag klokken 13 og altså frem til klokken 22 i aften. Ifølge meteorologerne er der risiko for, at der i løbet af den periode kan falde op til mellem 30 og 50 millimeter regn.
Indtil videre er der på DMI's målestation i Abed målt 14 millimeter regn siden klokken 06.30 mandag morgen, mens tallene for målestationerne i Langø og Gedser er henholdsvis 12,9 millimeter og 7,8 millimeter.
Udover heldagsregn kan vi også se frem til en blæsende dag med hård vind og vindstød op til hård kuling. Vinden skulle dog begynde at aftage en smule sidst på aftenen.
Dagtemperaturerne kommer til at ligge på syv-otte grader, mens vi i aften kan få ned til fire-fem grader ifølge DMI.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker