Endelig: Masser af sol rammer weekenden
Temperaturerne fredag ventes at nå op mellem 20 og 25 grader. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Weekenden byder på sol og sommer, men det varer ikke ved, fortæller meteorolog fra DMI
Der er godt nyt til de sommerhungrende danskere, der indtil videre har haft trænge kår.
Fredag morgen vågner danskerne nemlig op til sommerligt vejr, der fortsætter næsten hele weekenden.
Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.
- Torsdag var der mange skyer i en større del af landet, men fredag har vi ryddet komplet ud i dem, fortæller han.
Temperaturerne fredag ventes at nå op mellem 20 og 25 grader.
Og det bliver endnu bedre lørdag ifølge meteorologen.
- Lørdag og søndag fortsætter i det samme sommerlige spor, fortæller han.
Det betyder temperaturer på mellem 23 og op mod 27 grader.
- Der kommer masser af sol - især lørdag, siger han.
Om aftenen og natten holder det formentlig tørt, og det gør det også søndag - i hvert fald indtil slut på dagen.
For sommervejret er ikke kommet for at blive. Ikke endnu.
Senere søndag rammes Danmark af regn og byger flere steder. Der er også risiko for torden.
Uvejret ventes dog primært at gå ud over den sydvestlige del af landet.
Sikkert er det, at det varsler et skifte i vejret frem mod næste uge, der bliver mere lig det ustadige vejr i løbet af de seneste uger.
- Det varsler, at vi næste uge får noget mere ustadigt og køligere vejr, siger Lars Henriksen.
Temperaturerne ventes næste uge at ligge et sted mellem 15 og 20 grader.
Visse steder kan temperaturen falde til 12 grader med en let til frisk vind fra syd og sydvest, der langs Vestkysten ventes at blive til hård vind.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker