Endnu en omgang kraftig regn venter
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
DMI har udsendt varsel for kraftig regn for Lolland-Falster. Det nordlige Falster kan forvente opmod 30 millimeter nedbør.
Der vil i løbet af tirsdagen endnu engang falde en stor omgang nedbør over Lolland-Falster. DMI har tirsdag morgen udsendt et varsel om kraftig regn over landsdelen.
Ifølge Peter Holst, meteorolog ved vejrstationen ConWx vil vi på Sydhavsøerne få mest regn i de nord og østlige egne i løbet af formiddagen.
- De største nedbørsmængder forventer vi vil falde på Midt- og Nordsjælland, mens Lolland-Falster kommer til at ligge lige på grænsen til det kraftige regnområde, der bevæger sig mod nordvest. På det nordlige Falster forventer vi op mod 30 millimeter regn, mens vi på det sydvestlige Lolland kun forventer op mod 10 millimeter regn, siger Peter Holst.
Han fortæller, at regnvejret først vil klinge af først på eftermiddagen.
- Men vi vil i løbet af de næste 36 timer have et lavtryk liggende henover Danmark, og det betyder at regnområderne vil blive liggende over dansk område. Det vil betyde, at vi i de kommende par døgn vil opleve flere perioder med regn end med opholdsvejr, forudser han.
Følg DMI's nedbørsprognose
Se det aktuelle vejr på Lolland-Falster på sydhavsvejr.dk
Se billedserie fra torsdagens kraftige regnvejr - KLIK HER
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker