FÆRGER PÅVIRKES AF BLÆSTEN
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Scandlines aflyser en række afgange, og Lolland Færgefart forventer også, at sejladserne til og fra småøerne kan blive påvirket af vinden tirsdag.
Opdateret 07.00: Nu er afgangen fra Gedser klokken 09.00 også aflyst. Ligeledes blev afgangen fra Rostock klokken 06.00 aflyst, oplyser Scandlines.
Det vil være en god idé at tjekke sejlplanen, hvis man skal ud at sejle i dag, tirsdag. På grund af den kraftige blæst aflyser Scandlines således flere afgange på Gedser-Rostock overfarten.
Det drejer sig ifølge rederiets hjemmeside om afgangene fra Gedser klokken 09.00, 11.15, 13.30 og 15.45 samt afgangene fra Rostock klokken 09.00, 11.15 og 13.30.
Scandlines forventer at kunne genoptage sejladsen på overfarten med afgang fra Rostock klokken 15.45 og fra Gedser klokken 18.00. På rederiets anden overfart mellem Rødby og Puttgarden sejler færgerne efter planen.
Lolland Færgefart
Også Lolland Færgefart, der står for sejladsen på overfarterne til og fra Fejø, Femø og Askø, forventer, at blæsten kommer til at give problemer i løbet af dagen.
Indtil videre har man dog ikke aflyst nogen afgange, men rederiet skrev i går, mandag, i en sms:
- Ifølge DMI rammes Smålandsfarvandet af kraftige vindstød fra i morgen (tirsdag, red.) formiddag og til ud på eftermiddagen. Det vil kunne påvirke sejladsen på Fejø, Femø og Askø.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker