Færgetrafikken til Langeland lammet igen
Foto: Arkivfoto: Mogens Warrer
Der kunne kun udføres enkelte ture. Færge med sværtransport måtte søge læ.
Efter at Spodsbjerg-Tårs ruten genoptog sejladsen ved 15-tiden gik der kun kort, før rutens færger igen valgte at blive i havn. Og derefter aflyste man alle resterende ture mandag. Vejret var simpelt hen for hårdt, og det var især ved indsejlingen til Spodsbjerg der var problemer.
Rutens tredjefærge, Vesborg, der ikke er i drift i øjeblikket, var ved at få problemer i blæsten. Ved 7-tiden i går morges sejlede den fra Hou i Østjylland med en 161 tons tung sværtransport om bord, en såkaldt nacelle til en kæmpevindmølle, der skal rejses på Langeland. Transport var for tung til at Svendborgsund- og Langelandsbroerne kan bære den.
Vesborg nåede ved 14-tiden frem til Langelandsbælt, men måtte søge læ under Lolland, og der var planer om at lade den gå ind i Tårs og afvente at vinden løjede af. Da færgerne blev sat i drift igen, valgte man dog at sende Vesborg til Spodsbjerg, hvor færgen ankom ved 16.30-tiden. Færgen skal ialt sejle tre sværtransporter - og der mangler endnu én.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde