Færre fritrækninger men fortsat travlhed
Foto: Claus Hansen
BILLEDSERIE: Både Falck og Dansk Autohjælp melder torsdag aften om travlhed.
- Vi har fortsat meget travlt med diverse fritrækninger i hele landsdelen. Sådan lyder den kortfattede besked fra en travlt stationsleder hos Falck i Nykøbing, Bjørn Nielsen.
Hos Dansk Autohjælp oplyser vagtleder Ghita Hansen, at man dér har haft meget travlt med fritrækninger hele eftermiddagen, men at det først på aftenen torsdag mest handler om at trække busser og lastbiler fri.
- Det er som om folk lige skulle ud i eftermiddagstimerne og handle det sidste ind til jul. Men her først på aftenen, så lytter de efter de råd der er blevet givet og bliver inde, siger Ghita Hansen.
Hun oplyser, at der vil være cirka en times ventetid det meste af aftenen.
- Og det skyldes mest af alt, fordi det tager langt tid at komme frem på grund af snemasserne, siger hun.
Hos politiets vagtchef fraråder man fortsat al unødig udkørsel. Det har man gjort siden torsdag middag.
- Vi er endnu ikke derhenne, hvor vi fraråder al udkørsel, men vi tager løbende bestik af situationen. Men fortsætter det med at sne og fyge, så kan det godt være at vi opgraderer, siger vagtchef Christoffersen først på aftenen torsdag.
Se billederne fra lillejuleaften på Lolland-Falster - KLIK HER
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde