Fantastisk sommervejr fortsætter - men så kommer søndagen
Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Du kan nyde dejligt solskin både fredag og lørdag, men søndag kan du godt droppe solbrillerne.
En smuk morgen, hvor disen forsvandt og gav plads til blå himmel med høj sol.
Det er mange vågnet op til.
Og DMI oplyser på sin hjemmeside, at sommervejret fortsætter.
Selvom vi ikke kommer helt op på de 30 grader i dag, fredag, er der umiddelbart ingen grund til at finde den tykke jakke frem.
Når folkeskolelæreren siger tak for i dag, og elever kan nyde en velfortjent sommerferie, gør de det til høj solskin.
Temperaturerne kommer på Lolland og Falster til at ligge på over 20 grader. Og solen forsvinder ifølge DMI ikke, men står smukt på himlen hele eftermiddagen og aftenen.
Varm lørdag
Skyerne kan ødelægge lidt af sommerstemningen lørdag. Men kun lidt af den. For store dele af dagen vil skyerne trække sig væk og overlade scenen til solen.
Ligesom fredagens vejr vil lørdagen på Lolland også byde på over 20 grader, når temperaturen er på sit højeste.
Og faktisk ser det ud til, at det varmeste vejr kommer til at være på Falster. Her bliver det nemlig ifølge DMI hele 23 grader.
Åh nej!
Men så kommer søndagen.
Her behøver du ikke at finde solbrillerne frem. I hvert fald ikke hvis DMI har ret i sin prognose. Regnen vil falde over Sydhavsøerne. Og selvom der ikke er tale om mange millimeter, kommer man mere til at drømme sig til sommervejr end faktisk opleve det.
Både på Lolland og Falster vil skyerne denne dag sejre over solen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned