Grå weekend og sne på søndag

Det er om at finde spil, bageplader eller de gode bøger og film frem, for weekendens vejr er bedst til indendørs sysler. Det bliver en kold, blæsende og grå weekend, oplyser DMI.

Lørdag kommer der lidt solsprækker i den ellers grå himmel. Det bliver tørvejr, og vinden fra sydøst fortsætter med at bide i kinderne. Temperaturerne bliver mellem 0 og 4 graders frost.

Søndag bliver det snevejr, men stadig med en grå himmel. Det starter i Jylland i løbet af formiddagen, og når så Sjælland og øerne i løbet af eftermiddagen. Det bliver mellem 0 og 3 graders frost med jævn til hård vind stedvis op til kuling. Det betyder snefygning og forsigtig kørsel.

I løbet af natten drejer vinden mod sydvest og aftager, og det giver varmere vejr i begyndelsen af ugen.
/ritzau/

Se billedserier fra de seneste dages snevejr og snefygning.

KLIK HER 

OG HER

OG HER

OG HER

Med lidt held kan det godt blive til en kælketur eller to i løbet af weekenden. Derudover er det klogest at blive hjemme. Det bliver gråt og koldt.

Offentliggjort Sidst opdateret