Hæderlig august-dag i vente: Men regn er på vej
Der vil også komme sol over Farøbroerne i dag. Foto: David Arnholm
David Arnholm
En pænere vejrdag er i kortene, inden et nyt regnvejr igen trækker ind over Lolland-Falster.
Lad det være skrevet med det samme.
Det er ikke fordi, temperaturerne banker i vejret, og solen vil skinne fra en skyfri himmel, men onsdagens vejr bliver - sammenlignet med det sidste lange stykke tid - en mere behagelig en af slagsen, sådan meteorologisk set.
Morgenen kan fortsat være præget af stedvis tåge, men ellers meddeler DMI, at der kommer lidt eller nogen sol til regionen, dog med fortsat risiko for lokale byger.
Men altså en overvejende tør og hæderlig dag er i vente, inden det ud på eftermiddagen igen ligner det "klassiske" vejrbillede, vi har set på det seneste.
Det bliver nemlig skyet sydfra, og til aften trækker udbredt regn op over den sydligste del af regionen. Temperaturerne vil ligge mellem 18 og 21 grader. Vinden bliver let til frisk vind fra vest og sydvest, som drejer til sydøst.
I aften vil det fortsat være overskyet, og regnen over den sydlige del af regionen bevæger sig mod nord og afløses af byger, som fortsætter natten igennem. Temp. ned mellem 15 og 17 grader. Let til frisk vind fra sydøst som drejer til syd.
Som sagt i indledningen. Ingen sommerdag for fuld udblæsning, men alligevel er der mulighed for at nyde dagen - også udenfor - en stor del af dagen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker