Hvor er sommervejret?
Nykøbing ved 6-tiden torsdag morgen umiddelbart efter en større regnbyge. Gråt i gråt og ikke meget sommervejr over det. Foto: Jakob Poulsen, arkivfoto
Jakob Poulsen, arkivfoto
SOMMERBILLEDER ØNSKES: Hjælp os med at skabe lidt sommerstemning - send os billeder af sol og sommervejr.
Nykøbing - og muligvis også andre dele af Lolland-Falster - vågnede torsdag morgen op til en kraftig regnbyge, og her hvor juli måned nærmer sig afslutningen, sidder mange sikkert stadig og venter på, at sommervejret for alvor finder vej til Sydhavsøerne.
Det gør vi også her på folketidende.dk, hvor vi gerne vil forsøge at skabe en lille smule sommerstemning, men vi har brug for hjælp fra vores læsere.
Ligger du inde med nogle gode privatfotos af sol og sommer, som du gerne vil dele med os andre, så må du meget gerne sende dem til os på en mail - og gerne med oplysninger om, hvor og hvornår de er taget. Billederne behøver ikke at være fra denne sommer.
Hvis vi får billeder nok, laver vi en sommer-billedserie her på folketidende.dk senere i dag, så vi om ikke andet kan få solen at se på skærmen.
Du kan sende dine billeder til nyhedsdesk@folketidende.dk.
Dagens vejrudsigt fra DMI lyder iøvrigt på mest skyet vejr med en del byger og jævn til hård vind, ved kysterne op til kuling omkring vest og temperaturer mellem 15 og 20 grader.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker