Intens regn truer: Risiko for både skybrud og tordenbyger

Lyn kan ramme Lolland-Falster tirsdag aften og natten til onsdag. Arkivfoto

Det kan blive en meget våd aften og nat.

Offentliggjort Sidst opdateret

15 millimeter regn skal der falde på under 30 minutter, før der er tale om et skybrud.

Flere gange i løbet af 2024 har borgerne på Sydhavsøerne oplevet dette vejrfænomen. Nu er der en risiko for, at det sker igen.

DMI har varslet, at der fra tirsdag aften klokken 20.00 og helt frem til klokken 06.00 onsdag morgen er risiko for lokale skybrud på Lolland-Falster og mange andre steder i landet.

Men den voldsomme mængde vand kan muligvis ikke gøre det alene.

Danmarks Meteorologiske Institut varsler også, at der er risiko for tordenbyger.

Hvis vandet falder ned i stride strømme, og du har mobilen ved hånden, er du meget velkommen til at sende et billede til nyhedsdesk@folketidende.dk.