Kaotiske tilstande på vejene

BILLEDSERIE: Mange bilister trodsede anbefalingerne juleaftensdag om ikke at køre ud - og mange kørte fast overalt.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er fuldstændig kaotisk. Mange tager chancen og bevæger sig ud på vejene og kører fast. Vi har voldsomt travlt med fritrækninger, lyder det fra Vagtleder hos Dansk Autohjælp, Ghita Hansen, der oplyser at man opererer med en ventetid på mellem en halv og tre timers ventetid - alt efter hvor man kører fast.

Og samme billede bekræftes af Falck på Lolland-Falster.

- Mange veje på Lolland-Falster er svært eller ikke fremkommelige. Mange har en aftale om at skulle holde jul hos familien og tager derfor chancen, fortæller Lars Rasmussen, vagtcentralleder hos Falck i Holbæk.

Fra begge lyder det ihvertfald, at man skal have masser af tålmodighed, hvis man kører fast.

- Det vi prioriterer nu er at få folk frem til julemiddagen, og så må vi lade køretøjerne blive stående, fortæller Lars Rasmussen.

Dermed kan det konstateres, at det langt fra er alle der lytter til politiets anbefalinger om kun at køre ud, hvis det er allerhøjst nødvendigt. Og julemiddagen er tilsyneladende meget nødvendig at nå frem til.

Men bor man eller ligger destinationen på en mindre vej skal man altså ikke forvente at denne er ryddet og hvis man begiver sig ud på de mindre veje er der stor risiko for at køre fast i snemasserne.

Se billederne fra Idestrup-kanten juleaftensdag - KLIK HER