Klassisk forårsvejr venter med masser af solskinstimer
Der bliver gode chancer for at nyde solskin i den kommende uge, hvor DMI venter minimalt regnvejr. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nedbør bliver det småt med i den kommende uge, og der er solskin i vente med temperaturer op til 18 grader.
Der er en rolig uge i vente på vejrfronten, hvor man overalt i landet vil få klassisk, mildt forårsvejr.
Det oplyser Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Ugen lagde fra land med en kølig mandag morgen, men solen kom hurtigt til sin ret, siger hun.
- Mange steder lå temperaturen mandag morgen lige over frysepunktet og lokalt også lige under, men varmen kom hurtigt, og vi kommer op på mellem 10 og 15 grader.
- Lokalt kan termometeret vise helt op til 16 eller 17 grader med masser af sol, og vejret bliver tørt, så vi har en rigtig fin forårsdag i vente.
Fra morgenstunden er der ikke meget vind, men den frisker op i løbet af dagen fra vestlig retning, tilføjer meteorologen.
Resten af ugen fortsætter i samme klassiske forårsstil.
- Der vil være perioder med skyer og enkelte byger, men det bliver bestemt i småtingsafdelingen. Det er lette byger. Hvor de præcis vil falde, er ikke til at sige.
- Temperaturerne om dagen vil ligge mellem 10 og 17 til 18 graders varme. Det er meget klassisk for maj, siger Anja Bodholdt.
Ligesom mandag skal man ikke regne med en masse vind resten af ugen. Vinden bliver svag til jævn fra nordlig retning
- Det bliver en ret rolig uge på vejrfronten, lyder det fra meteorologen.
Haveejere, der er ivrige efter at plante sommerblomster, skal dog fortsat være opmærksomme på risikoen for nattefrost.
De fleste steder vil temperaturerne om natten ligge mellem 2 og 8 grader, siger Anja Bodholdt, men lokalt kan man komme ned nær frysepunktet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker