Kommunerne kan ikke gøre det alene
Foto: Foto: Marta Gramstrup Rasmussen
Foto: Marta Gramstrup Rasmussen
Flere parter skal inddrages i forsøget på at løse problemerne med den øgede mængde nedbør, som i sommers også skabte problemer på Lolland-Falster.
Kommunerne kan ikke klare klimaudfordringerne alene. Sådan lød det klare budskab, da over 200 repræsentanter fra landets kommuner, virksomheder og forskellige branchefolk mandag var samlet til KL’s skybrudskonference i Kolding.
- Konferencen viser med al tydelighed, at vi ikke kan sætte ind ét sted. Vi skal sætte ind på flere fronter, hvis vi ønsker at løse det her problem på en ordentlig måde, lød det efter dagens oplæg fra KL’s næstformand, Mette Touborg.
Formålet med KL’s skybrudskonference er da også netop at samle en række af de parter, der i det daglige arbejder med klimaforandringerne og de store udfordringer, den øgede mængde nedbør giver. Inden for de næste to år skal alle kommuner nemlig udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning, og KL’s håb med konferencen er derfor at skabe klarhed over, hvordan der skal handles, hvem der skal inddrages, og ikke mindst hvordan det skal finansieres.
- På konferencen deltager både de kommuner, der skal være med til at løse problemet, virksomheder, som har forslag til løsninger, og forskellige forsikringsselskaber. Det giver parterne mulighed for at tale sammen om, hvad det er for nogle udfordringer, vi står overfor, og hvilke muligheder vi har for at løse dem i fællesskab. De er jo alle parter, der skal være med til at handle, sagde Mette Touborg.
Konferencen fortsætter tirsdag, hvor også miljøminister Ida Auken (F), og beredskabschefen fra Guldborgsund Redningsberedskab, Peter Søe, skal tale.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde