Trafikanterne opfordres fortsat til at gå og køre forsigtigt, når de bevæger sig ud på gader, veje, fortove og cykelstier rundt om på Lolland-Falster.
Hverken Guldborgsund eller Lolland Kommune har fået de nye forsyninger af vejsalt, som var ventet i dag - og det er uvist, om de overhovedet kommer.
- Vi var blevet lovet noget salt i dag, tirsdag, men jeg har hørt, at skibet, som skal komme med det, er forsinket, fortæller fagchef Søren Jensen fra Lolland Kommune.
Han tilføjer, at kommunen har salt til én saltning mere på de store klasse 1-veje, mens de øvrige veje ikke bliver saltet, før der kommer nye forsyninger.
- Men generelt er der ikke større problemer i øjeblikket. De store veje ser fine ud, men vi mangler stadig at salte de lidt mindre klasse 2-veje. Til gengæld er langt de fleste af dem i forvejen sneglatte, så der kan man se, at man skal køre forsigtigt, fortæller Søren Jensen.
Kommunen har iøvrigt sendt en del af snerydningsmandskabet på vinterferie, mens der er ophold i snevejret. De øvrige medarbejdere er ved at rydde op rundt omkring, hvor sneen fortsat gør det svært at komme frem.
I Guldborgsund Kommune venter driftschef Poul Henning Nielsen også på nye forsyninger af vejsalt.
- Den sidste melding, jeg har fået, er, at vi kan få noget på fredag. Men jeg håber, at det kan lykkes os at samle noget sammen inden da. Vi rykker for det, siger han.
Meteorologerne har iøvrigt varslet mere sne på torsdag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet