Kraftig opfordring fra vejchef: - Det er fuldstændig tosset
Ved Rødbyhavn har Sydmotorvejen været spærret siden torsdag på grund af en stor mængde vand og is på strækningen mellem Maribo og Rødbyhavn. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Vej og Parkchef i Lolland Kommune kommer med markant opfordring til bilister, som skal rundt i kommunen. Men han har også en god nyhed til borgere, der har toilet-udfordringer.
Vandet skaber fredag eftermiddag stadig store problemer på de lollandske veje. Sydmotorvejen mellem Rødbyhavn og Maribo er stadig spærret, og flere andre veje i kommunen er heller ikke åben for biler.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi meldte fredag ud, at flere biler dog trodsede afspærringen på motorvejen. Ligeledes var der problemer på Langelinie ved Rødbyhavn, hvor to biler stødte sammen og blev fanget i de mange centimeters vand.
Park- og Vejchef i Lolland Kommune, Kjeld Jensen, kommer derfor med en markant opfordring til bilister, der skal rundt på de lollandske veje og overvejer at trodse afspærringerne.
- Det er fuldstændig tosset at køre gennem af vandet, siger vejchefen.
Pas på jer selv
Kjeld Jensen har med egne øjne set, hvordan borgere trodser afspærringerne både på Langelinie og Strædet ved Søllested. Og det kan være særligt farligt de strækningerne, der ligger op til vandløb, fortæller han.
Udover flere afspærrede veje, er farten andre steder også sat ned for at undgå ulykker. Men ifølge Kjeld Jensen er der flere, som "har svært ved at acceptere det."
Derfor pointerer vejchefen, at "folk skal passe på sig selv."
Ekstraordinært tiltag
Ekstraordinært har Lolland Kommune også valgt at salte flere af de mindre lokalveje, såkaldte klasse 3-veje, da de er isglatte. Udover saltning af disse veje, kommer kommunen også ekstrameget salt på klasse 2-vejene.
Udover saltning har Lolland Kommune også valgt at de offentlige toiletter ikke lukkes af om natten. Flere borgere har problemer med bruge deres toiletter, og derfor vil de offentlige toiletter ikke blive låst, oplyser Vej- og Parkchef i Lolland Kommune, Kjeld Jensen.
Vejdirektoratet oplyser til Folketidende fredag eftermiddag 16:23, at Sydmotorvejen forventes at åbne inden klokken 18 fredag aften.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker