Dagen i morgen kan gå hen og blive temmelig våd på det meste af Lolland og Falster.
Et regnvejr, der ser ud til at kunne blive temmelig kraftigt, er nemlig på vej op mod Danmark fra sydøst, og ifølge de seneste prognoser har det kurs direkte mod Sydhavsøerne.
Det fortæller meteorolog Peter Holst fra vejrtjenesten ConWx til folketidende.dk.
- Der er ingen tvivl om, at der kommer en god omgang regn. Det bevæger sig direkte op mod Lolland og Falster, men det er voldsomt usikkert, hvilken bane det lavtryk, som regnen følger med, vil tage. Så afhængig af, hvordan det rammer, kan nedbørsmængderne variere ganske betragteligt.
- Umiddelbart ser det ud til, at det begynder at tage til i intensitet allerede i eftermiddag, og frem mod torsdag morgen er det så, at lavtrykkets usikre bane begynder at have indflydelse.
- De seneste prognoser tyder på, at det bliver en halvslem omgang med 15-20 milimeter regn. Men lavtrykkets bane skal ikke flytte sig mange kilometer, før vi risikerer at få omkring 30-40 milimeter eller måske endda mere.
- Men som sagt: Udviklingen er stadig meget usikker, og jeg tror først, at det vil være kort tid før regnen begynder at falde, at vi kan sige rimeligt præcist, hvor meget der kommer ud af det, siger Peter Holst.
Han opfordrer til, at man holder godt øje med situationen, hvis man eksempelvis har en kælder, der plejer at blive oversvømmet, hvis det regner meget.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker