Medicinbud blev fanget i Gedser
Foto: Sådan så det ud ved Gedser onsdag eftermiddag.
Sådan så det ud ved Gedser onsdag eftermiddag.
Svaneapotekets medicinbud kæmpede sig gennem snemasserne til Gedser onsdag, og kunne ikke komme ud.
På sin daglige tur rundt med medicin på Falster blev turen onsdag en som Svaneapotekets bud sent glemmer.
- Hun kæmpede sig til Gedser ved 15.30-tiden, og da hun havde afleveret medicin dér, konstaterede hun, at hun ikke kunne komme videre til Gedesby. Hun kunne faktisk ikke engang komme ud af Gedser, fortæller apoketer Betina Kjær Hansen.
Betina Kjær Hansen's svigermor bor i Gedser, og hun bød Svaneapotekets medicinbud indenfor til kaffe, kage og husly.
- Klokken cirka 19.30 kunne vores bud igen komme ud af Gedser, men det var ikke en sjov tur hjem for hende, fortæller Betina Kjær Hansen.
Betina Kjær Hansen oplyser, at apoteket sikrede sig, at der ikke var akut livsvigtig medicin der skulle bringes ud.
- Ellers har vi en plan i skuffen for, hvordan vi så får bragt medicinen ud, fortæller Betina Kjær Hansen.
Hun oplyser, at medicinen torsdag vil blive bragt ud som sædvanligt.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker