Meteorolog: Foråret er på vej

Foråret er på vej og sneen er snart et overstået kapitel. Sådan lyder den, for mange danskere nok glædelige, besked fra Jesper Thiesen, meteorolog ved vejrtjenesten ConWx.

- Det bliver varmere i løbet af ugen. Det er et højtryk fra de britiske øer, som bevæger sig ind over os, fortæller han.
 
Også Lolland-Falster, der siden december nærmest har været begravet i sne, har noget at glæde sig til.
 
 
- På Lolland-Falster kommer der varmere luft især fra på onsdag, torsdag bliver noget lunere med dagtemperaturer på op til 12 grader - det kan man da kalde forårsvejr, lyder meldingen fra Jesper Thiesen.
 
Samtidig er sneen i store træk overstået, men vi godt frem til april få snebyger, men i denne uge ser der ikke ud til at komme noget.
 
- Lolland-Falster har haft rigtig meget sne, men nu kommer der også lidt regn i weekenden, så mon ikke det sidste smelter?

Den snekaos, der har hærget Lolland-Falster siden december, er snart historie, lover meteorolog. Foråret kommer!

Offentliggjort Sidst opdateret