National skybrudsplan skal hjælpe udsatte boligejere
Skybrud i Nakskov i maj måned. Foto: Mogens Warrer, arkivfoto
Mogens Warrer, arkivfoto
Professor i klimaøkonomi: Der er brug for en national handlingsplan set i lyset af de mange skybrud og mere regn, som danskerne stilles i udsigt.
Det er "samfundsøkonomisk tosset" at fastholde fortroligheden omkring en ny og omfattende kortlægning af de ejendomme, der er mest udsatte for skybrud og oversvømmelser i Danmark.
Det er budskabet fra professor i klimaøkonomi på DTU, Kirsten Halsnæs, i Politiken fredag.
Samtidig siger hun, at der er brug for en national handlingsplan på området - netop set i lyset af de mange skybrud og mere regn, som danskerne stilles i udsigt i en ny rapport fra Danmarks Meteorologiske Institut - DMI.
Konklusionen i den nye kortlægning, hvor alle skybrudsskader fra 2006 til 2012 er undersøgt, er, at det er de samme ejendomme, der bliver skadet igen og igen, når Danmark bliver ramt af skybrud.
Undersøgelsen gør det muligt for kommunerne at vurdere risikoen for nye skader på hver enkelt ejendom og matrikel.
Men de nye data er dybt fortrolige og kan ikke udleveres hverken til forbrugere, boligejere, ejendomsmæglere eller boligadvokater - selv om de kan have stor betydning for huspriserne, skriver Politiken.
Også forsikringsbranchen støtter tanken om en national indsats og handlingsplan rettet mod de mest udsatte boligområder og boligejere:
- Vi mener, at man er nødt til at give en særlig hjælp til de boligejere, der er i knibe, og som risikerer at få opsagt deres forsikringer, fordi der er så mange skader eller potentielle skader, siger Torben Weiss Game.
Han er underdirektør i Forsikring & Pension og medlem af det statslige Stormråd, der også tæller repræsentanter fra flere ministerier og kommunerne.
Netop Stormrådet vil være et velegnet forum for en statslig indsats i forhold til de mange skybrudsskader, mener Torben Weiss Garne.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker