Ny miljøminister skal se på oversvømmelser
Foto: Privatfoto
Foreningen af Rådgivende Ingeniører håber, at den nye minister vil tage alle oversvømmelser med i kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen i Danmark.
Alle oversvømmelser skal medtages i kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen i Danmark. Sådan lyder kravet fra chefkonsulent i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Preben Boock, i en kronik i Ingeniørens nyhedsbrev.
I dag indeholder ’Lov om vurdering af og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer’, som gør det muligt at vurdere risikoen for, at et bestemt område bliver oversvømmet, kun de oversvømmelser, der kommer fra vandløb og søer. Og det er ifølge chefkonsulenten ikke nok. Oversvømmelser, der kommer som følge af overbelastede eller misligholdte kloakker og regnvandsledninger, tages nemlig ikke med i risikovurderingen.
- Men for den enkelte borger og virksomhed er det temmelig ligegyldigt, hvor oversvømmelsen stammer fra – bare man kan få en reel risikovurdering at forholde sig til, skriver Preben Boock i sin kronik i nyhedsbrevet.
Han håber derfor, at den nye miljøminister, Ida Auken (SF), modsat sin forgænger vil være åben for dette.
- Kun en helhedsorienteret kortlægning giver os det korrekte grundlag at arbejde videre med i håndteringen af oversvømmelser og nedbør. I FRI håber vi, at udnævnelsen af en ny miljøminister vil være startskuddet til at gøre op med fortidens synder og igangsætte et kvalificeret stykke arbejde med at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i Danmark, skriver han i kronikken i Ingeniørens nyhedsbrev.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde