Nyd det: Det bliver en solrig weekend
Det bliver en solrig weekend med blå himmel over os. Men der kommer også frost. DMI advarer om rimglatte veje.
Danskerne kan godt begynde at planlægge gåturen i efterårsskoven, for det bliver flot vejr i weekenden.
Det kan vi ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) takke et højtryk for, som har styret det flotte vejr hen over Danmark, og det fortsætter et par dage endnu.
- Et højtryk er drevet ned over Sydsverige fra nordvest, og det vil i weekenden fortsætte sydover til Østeuropa.
- Det sender tør og kølig luft ind over Danmark, og derfor kan vi se frem til to tørre dage med en del sol og temperaturer mellem fem og otte grader, siger vagtchef Lars Henriksen fra DMI.
Vinden bliver let til frisk fra sydøst, men den aftager og bliver svag til jævn vind.
Om natten kan den næsten fulde måne nydes på den stjerneklare himmel samtidigt med, at temperaturen falder.
Natten til lørdag kommer temperaturen ned mellem nul og fem graders varme. Natten til søndag og mandag får temperaturen yderligere et nyk længere ned til mellem frysepunktet og tre graders frost.
Det betyder ifølge vagtchefen fra DMI, at der i nat- og morgentimerne er risiko for stedvis rimglatte veje.
- Det er vigtigt, især her i begyndelse af vintersæsonen at huske trafikanter på, at der i nat- og morgentimerne er risiko for glat føre på udsatte steder.
- Det er klogt at færdes med respekt for den lurende fare, og bilejere bør overveje at skifte til vinterdæk snart, oplyser Lars Henriksen.
- Søndag bliver det en overgang mere skyet, især i den nordlige del af landet. Men det holder tørt, og temperaturerne kommer igen op mellem 5 og 8 grader, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde