Nyt kraftigt regnvejr truer på fredag
Foto: Fra Sildestrup mandag middag.
Fra Sildestrup mandag middag.
Det skulle blive nogenlunde tørvejr i de kommende dage, men sidst på ugen er der måske meget mere regn i vente til Lolland-Falster.
Midt i nogle af de værste oversvømmelser på Lolland-Falster i flere år kommer meteorologerne nu med både en god og en dårlig nyhed til os. Den gode nyhed er at der ikke vil falde nævneværdigt meget nedbør i de kommende dage.
Men den dårlige nyhed er, at det kan gå helt galt igen på fredag. Det fortæller meteorolog Peter Holst fra vejrtjenesten ConWx.
- Der er en mulighed for, at der kan komme ganske store nedbørsmængder. Prognoserne er meget meget usikre på, hvordan det kommer til at forløbe. Nogle prognoser giver næsten ingen nedbør, mens andre varsler noget, der ligner skybrud med op til 30-40 milimeter regn. Men det er som sagt meget meget usikre prognoser, lyder det fra Peter Holst.
Flere steder på Lolland-Falster er der allerede i løbet af de første 14 dage af august faldet mere end dobbelt så meget regn, som der normalt falder i hele august måned.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker