ASKØ-LILLEØ: - Vores færge er jo indstillet, så vi er afskåret fra omverdenen.
Sådan lyder meldingen fredag formiddag fra Per Skov Madsen, der er formand for Askø Strandvig Grundejerforening. Han fortæller, at mange af sommerhusejerne har skrevet i går og spurgt, om de kan risikere ikke at komme hjem og på arbejde mandag morgen.
- Men det hele ser ud til at klinge af i løbet af søndagen, beroliger han og fortæller, at flere dog har valgt at blive på fastlandet i weekenden.
- Der er nogen, der har valgt ikke at tage i sommerhus, kan jeg se på vores facebookside. De er blevet hjemme, men er meget interesseret i, at folk går rundt og kigger til deres ting. Og vi er gode til sådan noget nabohjælp, siger han.
Der er godt sus i hængekøjen! Foto: Per Skov MadsenPer Skov Madsen
Bro under vand
Annonce
Per Skov Madsen fortæller, at han torsdag aften var rundt på øen at se til det hele, inden det blev mørkt:
- Det ser jo fint ud. Det suser, men der er jo ikke den høje vandstand, og ifølge prognoserne kommer det jo heller ikke med os. Der er ikke væltede træer eller noget som helst. Men vi har vores badebro, som kommer under vand og får bølger direkte imod. Sidste år tog den lidt skade af en lignende storm, men der kom det fra nord, så det var meget højere. Lige nu ser badebroen faktisk også okay ud. Det er sådan nogle ting, vi lige går rundt og kigger på.
Alt i alt er der altså relativt fredeligt:
Det er jo også først i aften, at det bliver rigtigt blæst.
Per Skov Madsen, formand, Askø Strandvig Grundejerforening
Højere skvulp ind
- Vi har ikke den store katastrofestemning. Men det er jo også først i aften, at det bliver rigtigt blæst. Og jeg så i nyhederne til morgen, at vandstanden stiger hurtigere end først antaget, og så kan det jo være, at der kommer et højere skvulp ind. Så vi er jo heldige med den her vindretning, at der ligger vi inde bagved i forhold til vandmasserne. Så vi holder øje med det, men indtil videre så lader vi andre om at lide, om jeg så må sige. Vi er jo glade for, at vi har digerne rundt om. En gang imellem bliver de jo presset, men jeg tænker ikke, det bliver et problem denne her gang.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker