Opjusterer varsel om kraftig regn: Op til 50 millimeter på seks timer
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
DMI har fredag morgen opjusteret meldingen om risiko for kraftig regn og skybrud over Lolland-Falster fredag aften til et egentligt varsel.
Det trækker op til en særdeles våd fredag aften og natten til lørdag på Lolland, Falster og småøerne.
DMI har fredag morgen opjusteret den risikomelding om kraftig regn og skybrud, som man kom med torsdag, til et egentligt varsel.
Varslet gælder for hele vores område fra fredag klokken 20 til lørdag morgen klokken 04. Her forventer DMI, at der vil falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer - lokalt måske endda helt op til 50 millimeter.
Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på en halv time.
- En front ventes fredag aften at trække op over Danmark fra sydvest. Fronten vil i løbet af natten til lørdag bevæge sig mod nord og nordøst og forventes lørdag morgen at ligge over den nordlige del af landet og Kattegat. Fronten vil give en del regn, mens den passerer.
- Vejrprognoserne er fortsat usikre med hensyn til, hvilke dele af landet der forventes at få mest regn. De varslede områder er dem, hvor sandsynligheden er højest i øjeblikket. Der er også nogen usikkerhed om mængden af nedbør, skriver meteorolog Anesten Devasakayam tidligt fredag morgen på DMI's hjemmeside.
DMI følger udviklingen og opdaterer, hvis der sker ændringer i situationen, oplyser man.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde