Øst - vest - hvor bliver vejret bedst? Sol og skyer deler landet i weekenden
De bedste solchancer er i Jylland og på Fyn i den kommende weekend. Bornholm og Sjælland kan forvente mere skyet vejr. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De største chancer for at fange solen er i Jylland og på Fyn, mens der ventet skyet vejr i de østlige egne.
Forårssolen skal i den forestående weekend kæmpe med en stigende mængde af skyer fra øst.
Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.
- Fredagen starter temmelig skyet ret mange steder med dis og tåge i det jyske i morgentimerne.
- Det klarer op i løbet af formiddagen, så jeg forventer, at vi får nogen eller en del sol, siger Klaus Larsen.
På Bornholm er der dog risiko for en byge eller to, tilføjer meteorologen.
Temperaturerne vil fredag bevæge sig mellem 15 og 19 grader i hele landet med undtagelse af Bornholm og ved kyster med pålandsvind, hvor det vil være tre-fire grader koldere.
Lørdag trækker skyerne længere ind over Danmark østfra.
- Landet bliver delt i to. Det vejrsystem, der giver byger til bornholmerne, trækker øst over.
- De østlige egne vil i længere perioder få mere skyet vejr med enkelt byger hen over Sjælland. I Jylland vil man få en ganske tør og solrig dag, siger Klaus Larsen.
Temperaturerne bliver lørdag op til 20 grader, og det samme gør sig gældende for søndag, der begynder med sol i hele landet.
Herfra er det en anelse usikkert, hvad der vil ske.
- Det er lidt usikkert, hvor langt skyerne østfra kommer ind over landet. Det ser ud til, at det hovedsageligt er de østlige egne og Bornholm, der skal have mere skyet vejr.
- Ud på eftermiddagen og aftenen kan der også komme lidt regn i de østlige egne, siger Klaus Larsen.
- Der er dog også en risiko for, at regnen kan brede sig til Fyn og Jylland, tilføjer han.
Selv om weekenden byder på byger og regn, så vil der ikke falde andet end et par millimeter. Det vil ifølge meteorologen ændre på, at Danmark befinder sig i en meget tør periode.
- Hvis tørkeindekset skal rykkes op på nul, så skal der falde 35 millimeter regn, og det er vi langt fra, siger Klaus Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker