Overraskende prognose: Nu kan det være på vej væk
Onsdag i sidste uge var snevejret så kraftigt, at det gav store trafikale problemer på Falster. Arkivfoto: Lars Hovgaard
Lars Hovgaard
Højere temperaturer er på vej til Lolland-Falster og resten af Danmark.
Vi er snart blevet vant til, at sneen falder over Sydhavsøerne, og at vinterjakker, vanter og pelsjakker fylder bybilledet.
Men tirsdag holder frostgraderne sig væk fra Lolland-Falster.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melder nemlig ud i dagens prognose for Sydsjælland og Lolland-Falster, at temperaturen kommer til at ligge på mellem frysepunktet og tre graders varme.
Og udover de mildere temperaturer kommer det også til at holde tørt det meste af dagen.
For når mørket trækker sig over øerne vil lidt sne og slud følge med. Og det kan ifølge prognosen blive ved et stykke ud på natten.
Men hvis du har tænkt dig at gå en nattetur i snevejret, vil du mærke, at temperaturerne kan komme til at snige sig under frysepunktet. Det bliver nemlig mellem en graders frost og to graders varme.
De næste dage svinger temperatuerne sig også over frysepunktet. Dagstemperaturerne kommer nemlig helt frem til søndag ikke under frysepunktet og kan endda komme helt op på 6 graders varme på søndag.
Det viser DMI's 7-døgnsudsigt.
Så sneen kan altså være på vej væk fra Lolland-Falster.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker