Bilister og andre trafikanter på Lolland-Falster opfordres til at køre og gå forsigtigt, når de bevæger sig rundt på veje og fortove. Der er nemlig meget glat flere steder. Til gengæld volder sneen ikke de store problemer her sidst på eftermiddagen.
- Det sner og fyger, men det ser ud til, at snevejret aftager nu, så vi har rimeligt styr på det. Der er meget glat flere steder, men det er svært for os at gøre noget ved, selvom vi kører og salter. For når det blæser så kraftigt og koldt, som det gør i øjeblikket, så når der nærmest at blive dannet et islag ovenpå vejsaltet, inden bilerne kan nå at bearbejde saltet, forklarer drifleder Poul-Henning Nielsen fra Guldborgsund Kommune.
Hans kollega i Lolland Kommune, Kjeld Jensen, fortæller, at hans område på det nærmeste er delt i to, vejrmæssigt set.
- I den nordlige og østlige del af Lolland Kommune salter vi og kører med sneplove, men i resten af kommunen kan vi nøjes med at salte. Det fyger en del nogle steder, så folk skal være opmærksomme på, at der kan opstå drivedannelser på vejene, fortæller han.
Udover en glatføreulykke på Sakskøbingvej ved Toreby (læs mere her), har vejret så vidt vides ikke forårsaget flere uheld i trafikken.
Se billeder fra mandagens snevejr - KLIK HER
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde