Politiet: Kør bare igen, men forsigtigt

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi besluttede ved 17.20-tiden at ophæve rådet mod al unødig udkørsel på Lolland-Falster.

Tidligere på dagen besluttede man at fraråde al unødog udkørsel på Sydhavsøerne, men vejret er nu blevet bedre, og sneplovene har efterhånden fået gjort de fleste større veje rimeligt farbare.

Politiets vagtchef opfordrer dog stadig trafikanterne til at køre forsigtigt, da der kan være glat mange steder, særligt ude på de mindre veje.

Politiet bad tidligere på tirsdagen Forsvaret om at stille to terrængående lastbiler til rådighed til at assistere Falck. Hvorvidt de stadig skal holde sig klar, foreligger der ingen oplysninger om.

Ifølge Movia kører busserne på de lokale ruter med forsinkelser på op mod en halv time.

DSB oplyser, at tog til og fra København også kører med forsinkelser og enkelte afgange er aflyst.

Regionstog oplyser, at der på Lollandsbanen kan være mindre forsinkelser i togdriften.

Se billeder fra tirsdagens snevejr her

Foto: Foto: Ingrid Riis

OPDATERET 17.22: Vejene er nu så farbare de fleste steder igen, at politiet ikke længere fraråder unødig udkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret