Politiet med klar opfordring til trafikanterne
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Man skal køre hjemmefra i god tid og have tålmodighed, hvis man skal ud at køre i dag. Der er risiko for glatte veje mange steder. Sydmotorvejen er stadig spærret over en længere strækning på Lolland.
- Kør hjemmefra i god tid og hav tålmodighed. Hellere komme en halv time for sent end slet ikke at nå frem. Og hvis man skal ud at køre længere ture, er det også en god idé at pakke lidt mad og vand til turen og tage en ekstra trøje med, hvis man skulle glide af vejen og skal vente på hjælp.
Sådan lyder opfordringen fra vagtchef Lars Denholt, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligt fredag morgen til bilister og andre trafikanter på Sydhavsøerne.
Vagtchefen melder ellers om en rolig, men kold nat, hvor der er registreret temperaturer helt ned til 10 graders frost i politikredsen.
Vagtchefen fortæller videre, at der er saltet på de største veje, men der kan stadig være glat mange steder.
Vejdirektoratet oplyser, at Sydmotorvejen fortsat er spærret mellem Rødbyhavn og Maribo i begge retninger på grund af store mængder vand på vejen. Det vides ikke, hvornår motorvejen kan genåbnes. Ligeledes er der især på Lolland vand på vejene flere steder.
På Falster meldes der der om meget vand på vejen mellem Nykøbing og Eskilstrup.
Man skal også være opmærksom på, at de to lokale kommuner er løbet tør for vejskilte, der kan markere steder med vand på vejen. Derfor kan der være steder med meget vand, som ikke er afmærket.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned