Så kom regnen
Foto: Jakob Poulsen
Jakob Poulsen
Store dele af Lolland-Falster vågner onsdag op til et nærmest glemt vejrfænomen.
Det er ikke meget, vi har set til den på det seneste, men onsdag morgen har regnen fundet vej til store dele af Lolland og ikke mindst Falster.
Efter flere uger stort set uden regn overhovedet, har et regnområde bredt sig op over dele af Sydhavsøerne fra Tyskland. Det er foreløbig ikke de store mængder nedbør, der falder, men de falder bogstaveligt talt på et tørt sted.
Ifølge DMIs radar dækkede regnen ved 06.30-tiden stort set hele Guldborgsund Kommune samt det yderste af Vestlolland.
Og skal man tro meteorologerne, så er det helt efter planen, at det regner. Her lyder prognosen for i dag nemlig på mest skyet vejr med stedvise byger og måske med torden. Det skulle dog klare op igen i løbet af eftermiddagen med lidt eller nogen sol.
Og temperaturerne bliver ikke skruet meget ned på grund af vejrskiftet. Mellem 20 og 25 grader kan vi se frem til. De næste par dage ser det i øvrigt ud til, at vi skal have samme ustadige vejrtype, men stadig med masser af sommervarme.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker