Sejlforening sikrer sig: - Vi kan kun håbe
I Sejlforeningen Vikingen har man fjernet så meget inventar som muligt fra gulvet. Privatfoto
.
Medlemmer hos Sejlforeningen Vikingen i Nykøbing er fredag formiddag i fuld gang med at sikre sig mod det varslede højvande og stormvejr.
NYKØBING: - Jeg er på vej derned nu. Vi skal redde alt, hvad vi kan, så vi er i gang med at stille inventaret op i sikkerhed.
Sådan lyder det fredag formiddag fra Klaus Møller, næstformand i Sejlforeningen Vikingen, der har klubhus ved Slotsbryggen i Nykøbing.
Klubhuset ligger så langt ude i lystbådehavnen, at det nærmest ligger ude i vandet, og det gør det selvsagt udsat ved et højvande som det, der er varslet fredag og natten til lørdag.
- Vi har tidligere prøvet at have en halv meter vand over gulvhøjde i klubhuset, men jeg håber ikke, at det bliver så galt denne gang. Gulvet er isoleret med flamingo, og det er den eneste måde, vi kan sikre os på. Vores klubhus ligger jo ude i sundet, så vi kan kun håbe, at vandet bliver under gulvhøjde, siger Klaus Møller.
Indtil videre varsler DMI, at vandstanden skal toppe i havnen i Nykøbing meget tidligt lørdag morgen ved 132 centimeter over normalen, og selvom det er højt, burde det umiddelbart ikke bringe klubhuset i fare for at blive oversvømmet.
- Vi skal op omkring 180 centimeter, før vandet kommer ind på gulvet, fortæller Klaus Møller.
Den ubekendte faktor i den sammenhæng er vinden. Der er nemlig også varslet kraftigt stormvejr, og det kan måske skabe bølger, der er så høje, at vandet alligevel løber ind på gulvet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker